Frøbjerg Orte Friskole

Hovedgreb

Frøbjerg Orte Friskole er udvidet med ny administrationsbygning, vuggestue og kobling mellem skole og børnehave.

Udvidelsen udgør etape 1-3 af en helhedsplan med ialt 8 etape. Etape 4-8 ser således ind i fremtiden. Målet med helhedsplanen er at kunne realisere skolens læringsmæssige og pædagogiske mål, -en langtidsholdbar strategi. Helhedsplanen belyser disse mål i bygningsmæssig forstand.

Projektet er et fint eksempel på de kvaliteter, der kan opnåes ved udarbejdelse af en helhedsplan, hvor det samlede byggeri betragtes mange år ind i fremtiden. Retningen for Frøbjerg Orte Friskole er sat og defineret, kursen er stukket ud ........

Skovparken

Skovparken

Infrastrukturplan for Svendborg Andels-Boligforening. Bedre forbindelse til, fra og gennem bydelen er sammentænkt med en ny fælled. I et ambitiøst greb løftes både boligbebyggelsen og Nymarkskolen. Visionen er at skabe rammer og betingelser for at foreninger, kommunale institutioner, uddannelser og erhvervsliv sammen med Skovparkens og bydelens øvrige beboere kan mødes omkring attraktive faciliteter og aktiviteter, der på sigt har potentiale til at løfte Skovparken ud af listen over udsatte boligområder.

Planen er udarbejdet i samarbejde med Byplanbureauet og Skovlund Landskab

Fælleden

Der etableres et nyt byrum med muligheder for sport, leg og fritidsaktiviteter mellem SAB, boldbanen og Nymarksskolen: Fælleden.

Fælleden er begunstiget af både at ligger op til skolen, på kanten af bydelen og centralt i Skovparken. Derved opstår der et rum, som er åbent og tilgængeligt for alle. Ved at etablere en ny fælled, netop her, som et stort fælles opholds-, lærings- og aktivitetsområde, opstår der en mulighed for at etablere en helt ny destination og identitetsmarkør i området og i byen.

Området  bliver en bylivsgenerator som kan besøges af alle, hele døgnet - hele året. Fælledens styrke ligger i de synergier, der naturligt vil opstå mellem skolen, Fælledhuset, eventuelle nye bebyggelser og de aktiviteter, der finder sted på Fælleden. Fælleden indeholder først og fremmest hverdagen. Det er her du har din daglige gang, på vej ned i byen, til træning, til skole eller blot for at mødes og hænge ud.

 

Projektdata

Bygherre: SAB
Adresse: Byparken 44, Svendborg
Årstal: 2020
Projekttype: Infrastrukturplan/Planlægning/Landskab
Areal: 76.000 m2
Samarbejder: Byplanbureauet og Skovlund Landskab

 

 

 

 

 

 

Thurø Sejlklub

Thurø Sejl Klub

Ny helhedsplan for TSK der fremtidssikrer klubbens aktiviteter. Planen er udarbejdet gennem solid brugerinddragelse af de 12 afdelinger i klubben og fokuserer på balancen mellem at bevare og fornye.

På skrænten mellem de to klubhuse indsættes nye terrasseniveauer til ophold og opbevaring. Disse niveauer skaber også en klar bevægelsesretning og forbindelse mellem Havnehuset og Egely.

Vi foreslår en ny ponton, der har flere funktioner, herunder handicapsejllads. Samtidigt har den funktion som afskærmning og tryghedsskaber for laguneområdet, hvor specielt børn og unge stævner ud.

Projektdata

Bygherre: Thurø Sejlklub
Adresse: Gambøtvej, Thurø
Årstal: 2022
Projekttype: Helhedsplan/Institution /Kultur
Areal: 3000 m2
Bæredygtighed: Bæredygtighedsstrategi udarbejdet
Samarbejder:

 

 

 

 

 

 

Etapeopdeling

1 Bolværk sliske, kran og mast. Etablering af nyt bolværk 56 meter og udvidelse af sliske. Kran og mast flyttes.

2 Rejen. Ponton etableres og del af østbro nedbrydes. Lagunen kvlaificeres.

3 Havneareal. Etablering af ny belægning og ombygning af renovation. Fleksibel indretning og parkering, ophold og opbevaring drøftes løbende i klubben.

4 Havnehus. Udvidelse af terrasse.

5 Depotbygning. Bygning etableres, eksisterende depoter nedbrydes.

6 Terrasse niveau. Ny etablering af terrasse på niveau 4 (dispensation fra lokalplan)

7 Egely. Bygningen renoveres, herunder ny planløsning samt udvidelse af terrasse.

Fleksibilitet

Masterplanen er en strategi, der beskæftiger sig med fast bebyggelse og anlæg. Den skiftende/fleksible indretning og brug over sommer og vinterperioder, drøfter og beslutter klubbens 700 medlemmer løbende.

 

Bæredygtighed

Det er TSK’s mål at helhedsplanen etableres med stærkt fokus på bæredygtighed.

De syv etapers indhold er i forhold til anvendelse og etablering meget forskellige og der opstilles derfor individuelle bæredygtighedsstrategier og krav for de enkelte tiltag. Strategierne udarbejdes ved at sammensætte hensyn fra den Frivillige Bæredygtighedsklasse og DGNB-systemet samt hensyn der fødes af den specifikke og unikke situation og brug omkring TSK og området.